Er jeg fra “Gamle dage”?

Har lige hørt en mand fra P3 sige: “Dengang i gamle dage… For 20 år siden…” Hmm… Stof til eftertanke…

De 3 stive-stadier

Jeg er begyndt at betragte verden. Det er faktisk ret interessant ikke hele tiden at være en aktør og lave åndssvage ting, men blot være passiv tilskuer og lade tingene gå sin gang. Således har jeg jo blandt andet betragtet folk på Amager Strand og set diverse (mislykkede!) scoretricks, men nu hvor det gode vejr er holdt op, har jeg været nødsaget til at betragte andetsteds. Lejligheden bød sig lørdag nat:

Jeg var hjemme og spise hos en veninde lørdag aften og vi havde besluttet, at vi skulle i biffen og se Mamma Mia (Do it!!! Fantastisk film!) Jeg mente, at det var på sin plads at fejre sådan en hyggelig lørdag aften i selskab med 2 styks Asti, hvilket gjorde at vi nær havde misset biograffilmen kl 21.30 Lad mig bare sige det sådan: Vi overvejede lidt om vi skulle tage i biffen eller i byen. Men afsted kom vi. Selvom filmen var vildt god og underholdende, var den lidt af en partykiller. Det er svært at holde gejsten kørende i 2 timer uden at måtte sige noget. Vi var altså stadig i godt humør, da vi forlod biffen, men vi var en del mere ædru end da vi kom. Sanglysten var dog steget et enormt antal grader og derfor besluttede vi at tage hjem til min veninde og besøge singsnap.com.

Det blev en sen aften! Efter at have skrålet alverdens sange i 2 timer var trætheden ved at sætte ind og kl. 2 kørte jeg mod Amager. Og det er faktisk først her historien begynder (Jeg var lige nødt til at være aktør og lave åndssvage ting inden jeg kunne tage mig sammen til at betragte):

Mens jeg kører mod Amager, møder jeg nemlig 3 forskellige fuldemandstyper. Og sjovt nok blev de fuldere og fuldere jo længere ud mod Amager, jeg kom. (Hmm?)

Den kække fyr møder jeg på vej op ad Knippelsbro. Jeg kommer cyklende lettere anstrengt på min fine blå Winther, da han får øje på mig. Han går sammen med sin kammerat mod byen. Da han får øje på mig, rækker han hånden ud mod mig og kigger (mere eller mindre) frækt på mig, mens han med dyb stemme siger: “Vi to har en chance i aften!” Jeg var lige ved at sige: “Nææ, jeg er jo faktisk på vej hjem, så det skal du ikke regne med fister”, men tog mig dog i det. Der er jo ingen grund til at ødelægge hans gode aften. Han har åbenbart selvtilliden i orden og hvorfor dog ødelægge den på sådan en lystig lørdag aften? Gad vide om han scorede senere med den replik?!

Den lidt for fulde fyr møder jeg på cykelstien lige inden Christianshavns Kanal. Han er sammen med en gruppe venner, som står og hygger sig og ryger. Han har dog selv valgt at placere sig i skrædderstilling midt på cykelstien – dette er første grund til at jeg tænker, han er lidt for stiv. Det helt store stunt kommer imidlertidig, da 2 forbipasserende cyklister prøver at undgå at køre ham ned. Fyren begynder nemlig med stor entusiame at skråle “Er du dus med himlens fugle og skovens vilde træer”. Interessant. Højst interessant!

Jeg synes nu, det er god stil:-) Det var det absolut mest morsomme indslag på vejen hjem.

Tredje fyr møder jeg, da jeg lige er kommet over på Amager. Han går næsten med hovedet mellem benene og ser meget skidt og søvnig ud. Jeg overvejede faktisk om han sov, mens han gik. Derfor har jeg valgt at kalde ham ‘Den fulde søvngænger-type’ (I kender godt typen! Man ser dem relativt ofte!)

Efter at have mødt de tre fyre, kom jeg til at tænke på, at det var som om, jeg lige havde kørt igennem en hel aften og fulgt de forskellige stive-stadier…

Gad vide hvad man ville tænke om mig, der kom cyklende mod Amager en lørdag nat kl. 2? Det kunne der sikkert også godt komme en god blog ud af…

Beretning fra Amager Strand

Er lige kommet hjem efter endnu en svedig dag på stranden. Kan simpelthen ikke holde ud at være andre steder, når nu det er så varmt. Det er da også næsten synd at sidde inde foran computeren, når nu solen skinner… Ikk?!

Jeg er i den situation at langt de fleste af mine venner enten arbejder røven ud af bukserne eller er taget på ferie. Og mig?… Jeg laver for øjeblikket mindst muligt! Og når nu solen har skinnet fra en skyfri himmel siden i mandags og min blege krop skriger efter D-vitamin, har jeg besluttet at jeg lige så godt kan fordrive tiden på Amager Strand. Altså har jeg brugt de fleste af mine vågne timer siden i mandags på stranden. Selv.

Det er egentlig okay at tage på stranden selv. Jeg er for øjeblikket godt i gang med “Luftkastellet der blev sprængt”, så det er egentlig helt fint at ligge der selv. Der opstår ganske vist en lidt mærkelig situation, når jeg har fået det for varmt og vil bade:

 Jeg er udpræget selvpiner, når det kommer til at bade på stranden. Jeg går forsigtigt, meget forsigtigt, ud i vandet og er ved at dø af kulde og chok hver gang en lillebitte bølge skyller sig 1cm længere op ad min krop end jeg var nået til i mit våde selvpineri. Ved sådanne bølger plejer jeg som regel at udstøde et lille skrig og kigge på min med-selvpiner med et sigende og plaget blik. I dette tilfælde har jeg ingen medsammensvoren og folk kigger altså mærkeligt på mig, når jeg udstøder små skrig. Også selvom det er på Amager!  Så lige der er det lidt mærkeligt at være på stranden selv.

Men ellers er det super. Da en veninde i tirsdags kom ned og joinede, da hun fik fri fra job, fik jeg også stor credit af hende. Hun syntes, jeg er supersej og moden og kvindelig, fordi jeg tager på stranden selv. Det var fedt at få at vide, for her gik jeg rundt og troede jeg bare var lidt ynkelig… Og så viser det sig, at jeg i virkeligheden er supercool

Nå, men anyway. Selvsamme veninde har lært mig om reglerne for strandbrug. Er man single, skal man virkelig være obs på selve stedet, man lægger sig. Det skal være ganske, ganske tæt på lækre fyre. Meningen er nemlig at man skal flirte og det er stranden et pålagt sted for.

Kald mig bare bondsk, men jeg har altså aldrig taget på stranden for at score. Jeg tænker mere på det, som en forberelse – På stranden bliver jeg brun og kan så se lækker ud i byen, hvor jeg skal score. På stranden jeg er svedig og indsmurt i solcreme. I byen er jeg renvasket og sminket. Det MÅ da være at forestrække???

Men selvom jeg har det på den måde, er jeg sikker på at en hel del af strandgæsterne har det på en anden måde. (I hvert fald de lækre af strandgæsterne!) Jeg måtte således se på et meget misforstået og mislykket scoreforsøg en af dagene. Når man kun er iført stramme badeshorts eller mikrostørrelse bikini må man gå ud fra at folk bedømmer en på ens udseende. Det var i hvert fald det, der gjorde at ham her fyren blev vraget – det var ret tydeligt for enhver på Amager Strand den dag…

Hvordan har du det? Scorer du på stranden?

En ven i nøden

Bedst som man troede bloggen var død og begravet blev den vakt til live igen på en solrig mandag morgen. Årsag? Jeg har hjulpet en kvinde i nød!

Ja, okay. Måske var hun ikke SÅ meget i nød, men hun var selv frustreret over sin situation. Så vidt jeg kunne forstå var det noget med en jobsamtale, hun skulle svare på på nettet og hendes eget password her på kollegiet strejkede. Men så var det jo jeg havde en computer med tilhørende fungerende internet og inden jeg får set mig om har jeg inviteret en 35-årig næsten uddannet tandtekniker ind på mit voldsomt varme og rodede kammer. Og mens hun ivrigt sidder og svarer på jobsamtaler og jeg forgæves stolprer rundt og forsøger at gøre mit værelse bare lidt præsentabelt, kommer jeg i tanke om, at det er langt fra er den første gang, jeg er havnet i en lignende situation:

En dag, hvor jeg stenede lidt rundt nede i Amager Centret blev jeg pludselig stoppet af en dame med rollator. Hun skyndte sig at spørge om jeg ikke kunne passe på den, mens hun gik ned i kælderen og tissede. Og før jeg fik set mig om, stod jeg midt i Amager Centret med en rollator ved min side. En rollator som jeg havde lovet at vogte med mit liv… Damen skyndte sig rigtig nok at lade vandet, for jeg stod der max i 5 minutter… Der nåede dog trods alt at komme en morsom sms-besked ud af det: En af mine veninder havde spurgt, hvad jeg lavede og dertil kunne jeg oprigtigt svare: “Jeg står lige og passer på en rollator i AC!”

Nå, men jeg burde vel egentlig bare være glad over, at jeg er et menneske, man har lyst til at betro sin rollator… Vælger at tolke det som om jeg er et venligt udseende menneske og ikke bare et menneske, hvis reaktionsevne er så dårlig, at hun ikke kan nå at sige nej, inden det er bestemt!

Og så var weekenden væk…

Hmm…  Forstår altså ikke helt, hvor tiden bliver af. I mit hoved er det stadig torsdag og weekenden starter lige om lidt. Men nu sidder jeg altså her på mit værelse, der flyder med prøvet tøj (der ikke helt klarede cuttet i løbet af weekenden), med skolebøger, der burde have været åbnet for længst og med to halvfulde cocktailglas med daquiry. Faktum er altså at herinde på mine 12kvm hule tyder alt på at weekenden i den grad er gået! Det eneste, der er tilbage, er lektierne, oprydningen og minderne.

Pyh! Og god søndag til dig også!

 

Forårshumøret

Er og bør være over mig. Jeg har lagt mærke til, at når jeg kommer hjem onsdag aften efter en lang, lang dag, så synger fuglene. Jeg kan ikke rigtig lure, hvad det er, de pipper for sådan en regnvejrsfuld onsdag aften, men pipper det gør de. Og mit sind kan altså ikke stå for det og langsomt begynder jeg at pippe med. (Måske mest i overført forstand, men det er da også værd at tage med!)

De triste, gråbrune grene får pludselig småbitte skud af lyserøde blomster på sig. AmagerCentret har pyntet op indendørs med fine og duftende blomsterdekorationer (de er rigtige, jeg har tjekket!). Påskeliljerne blomstrer på livet løs på Ørestads Boulevard. Thomas Buttenschøn har udgivet sit nye album. Solen står tidligere op end mig. Det er alt sammen lige til at blive i godt humør af…

 Og det gør jeg!

Men… Ja, der er et men. Hvorfor skal Københavns Universitets administration ødelægge min nyfundne forårsglæde? Jeg har brugt adskillige timer siden slutningen af januar på at hitte ud af deres tilvalgsordninger. Og det er ikke noget nemt projekt at begive sig ud i! For ingen ved åbenbart noget! Spørger jeg den ene, får jeg et svar og spørger jeg den anden, får jeg et helt nyt svar. Hvorfor dælen er der ikke nogen, der sætter sig ned og laver nogle enkle retningslinjer? Jeg er trods alt ikke den eneste, der har begivet mig ud i tilvalgsjunglen!

Her til aften har jeg dog (vistnok) fået udfyldt de rette skemaer (igen) og satser virkelig på at kunne aflevere dem i morgen. Måske skal der bare lidt forvirring og stress til før det bliver godt? Jeg er i hvert fald forvirret…

Men om ikke andet bliver det i morgen lettere at vende tilbage til forårshumøret. Så skinner solen jo igen (hvis jeg er ekstra heldig vil den endda vække mig med sit genskin i Urbanplanens vinduer) så jeg kan få en god start på en forhåbentlig rigtig god påskeferie… Med påskeliljer, Buttenschøn og pippende fugle.

Overspringshandlinger en masse

Det var først da jeg stod og afkalkede armaturet på håndvasken på mit fælleskøkken, at det gik op for mig: Jeg havde gang i en overspringshandling af værste grad! Og hvis det bare var det, havde det nok heller ikke gjort så meget. Men jeg har i bagklogskabens vise lys opdaget, at jeg ikke har foretaget mig andet end at overspringshandle siden i fredags!

Se, jeg sidder jo (eller burde sidde) og skriver opgave i “Aspekter af skriftlig retorik” ligesom mange andre i min klasse på KUA. Og det er egentlig en meget spændende opgave – det er slet ikke så slemt, når man først er kommet i gang. Men det med at komme i gang er altså lettere sagt end gjort! Bevares! Jeg har da også lavet noget i de sidste par dage, men tænk hvad jeg kunne have udrettet uden alle de lette overspring.

Her følger en liste over mine favorit overspringshandlinger (nedskrevet i præcis den rækkefølge, jeg har ført dem ud i livet siden fredag):

1. Tage hjem til forældrene på Falster.
2. Spise.
3. Julehygge.
4. Spise.
5. Sove.
6. Spise.
7. Julehygge.
8. Gøre rent hos mig selv.
9. Købe ind.
10. Spise.
11. Rengøre fælleskøkkenet.
12. Se på facebook.
13. Skrive på bloggen.

Det går godt, hva?!

“Dit tøj er spredt ud over Vesterbro, men din kat, den har det godt!”

Jeg lever endnu højt på Thomas Buttenschøn-bølgen! Jeg elsker den mands stemme og sangtekster. Men som nogle måske vil påpege, skal man også – bare engang imellem – udvide sin horisont. Og det har jeg så sandelig prøvet på, men jeg hænger af uvisse årsager stadig en smule fast i Buttenschøn. I min søgen efter nye græsmarker stødte jeg nemlig på Sys Bjerre – pigen, der synger i Buttenschøns kærligshedssang (Jeg syn’s at stjernerne bliver små, når jeg ser i dine øjne…) Og hun er helt igennem fantastisk! Stemmen er så klar og fin – og sangteksten, den kan jeg kun skråle med på!

At sangen så handler om en venindes venindes kærlighedsforhold, gør ikke spor! Her er sladder for alle pengene

Hvis det har vakt din interesse er det bare med at komme ind på hendes hjemmeside og tjekke Malene ud.

God fornøjelse

www.myspace.com/sysmusik

Lever endnu!

Så var jeg her igen. Men denne gang kun for en meget kort bemærkning. For vil bare lige sige at jeg lever! I bedste velgående endda!

November er kommet bag på mig i år! Lige pludselig blev det mørkt hele dagen, og eneste lyspunkt var de stearinlys, jeg havde tændt for at få varmen. Jeg har pludselig indset, at 3. semester er ved at være slut og at jeg skal til at være flittig! Og det er kommet helt bag på mig, for jeg gik jo nok inderst inde og ventede på sommeren, der aldrig kom!

Nå, men lad os se det positive i det triste. For netop nu, hvor jeg skal i gang med at skrive eksamensopgave, er det at min skrivelyst melder sig på banen igen. For lad os bare indrømme det: Det ER sjovere at skrive på sin blog – eller facebook, for den sags skyld – end at kæmpe med at formulere sig klart og korrekt i en universitetsopgave. Så venner, mor, og andre interesserede: I’m back on track!

Uge 40

Der er vidst noget med at uge 40 engang har været nul-alkohol-uge. Det har uden tvivl været en stor overvindelse for nogle at lade dette forbud styre deres uge og for andre har det slet ikke været muligt. Under alle omstændigheder har det været en svær uge for mange.

Nu har jeg ikke noget alkoholproblem – udover dét, de fleste unge danskere har – så det med alkoholen er nu ikke noget problem for mig. Jeg har f.eks. overhovedet ikke drukket i denne uge, og da vi allerede har nået fredag aften, og lørdag for mit vedkommende bliver en hjemmeaften, skal jeg nok overholde det med nul alkohol.

Men denne uge har været en streng én alligevel! Jeg havde egentlig besluttet, ikke at nævne det videre (mest pga. Lind, der i forvejen synes jeg er en smule ynkelig ), men det er simpelthen kommet så langt ud på et skråplan nu, at jeg er nødt til at få mine frustationer ud i cyberspace og væk fra mit hoved:

Mandag: Ugen startede godt! Havde fri kl. 15 og var helt oppe at køre over det! Havde en rigtig god dag – lige indtil jeg tjekkede min mail! Der erfarede jeg, at Tones og mit dansehold er blevet lukket fordi vi var for få! (Hvilket i øvrigt er noget pjat!) ØV! (Nr. 1) (Desuden fik vi at vide at Joachim Boldsen havde fået en fibersprængning i maven og at han og Vicky Jo derfor måtte udgå fra Vild med dans – ØV! (Nr. 2)

Tirsdag: Fik fjernet skønhedsplet hos lægen. (Av!) Og da det også er en lidt nederen ting kommer her ØV! (Nr. 3) Da jeg kom hjem fra gruppemøde hos Sarah blev jeg syg! Var på kanalrundfart med Kennis venner og måtte forlade dem til fordel for min seng og influenza-lignende symptomer. ØV! (Nr. 4)

Onsdag: Er syg! Slæber mig alligevel i skole til vigtige fremlæggelser, men må droppe arbejdet til fordel for at sove til middag i 3 timer. Goodbye løn! ØV! (Nr. 5)

Torsdag: Skal læse op på KUA fredag og må derfor sætte dagen af til teorilæsning og oplæsning. Tone og jeg har besluttet at se, hvad det er for noget dans, USG har foreslået os at komme til istedet for vores højtelskede Show. Derfor mødes vi omklædte på KUA kl. 18.25… Alene! Efter at have ledt og ledt og ledt i 15 min finder vi en computer og opdager at dansen er aflyst denne torsdag! Thank you, USG! ØV! (Nr. 6). Intet er selvfølgelig så skidt at det ikke er godt for noget! I stedet for dans tager vi en iste i Nye KUAs Kantine. Jeg går herefter hjem og forbereder mig ganske grundigt til min oplæsning fredag.

Fredag: Natten til fredag vågner jeg kl. 3.30 med smerter i halsen. ØV! (Nr. 7) Det er ret trist, men ender faktisk lykkeligt. Det forholder sig nemlig sådan at Kenni netop er kommet hjem fra byen (lettere beruset godt nok, men stadig!) og han tager mig kærligt under sin vinge. Jeg får således serveret varm te med honning, bliver aet på hovedet og får synget godnatsange. Det var nu meget rart! Da jeg vågner kl. 7.00 står det rigtig skidt til med halsen. Jeg kan ikke snakke! (hvilket er noget skidt, når man skal læse op!) Men jeg synes i hvert fald det er dumt at blive hjemme i sengen fra 3 gode timer blot fordi min hals ikke virker. (Ørene fejler jo intet!) Afsted med mig – og tju hej hvor det går. Stemmen får efter morgensangen “I østen stiger solen op” det på mærkværdig vis bedre og jeg får læst min novelle op – mere eller mindre godt.

Om morgenen ringede jeg til min læge for at få hende til lige at kigge på min hals. Gider simpelthen ikke endnu en nat med søvnbesvær og synkesmerter. Lægen sagde jeg kunne komme mellem kl. 13-14. Da jeg tager fra skole er jeg sikker på, jeg skulle være hos lægen fra 12-13. Denne fejltagelse opdager jeg efter 1 times ventetid hos lægen kl. 13.10 (Flot, Helle!) ØV! (Nr. Nå, men efter 1½ times ventetid kommer jeg endelig til. Det tager lægen 2 minutter at konstatere at jeg IKKE har halsbetændelse, men blot halsvirus. Det kan man ikke kurere. Lægens ord lød: “Tag en panodil”(!) ØV! (Nr. 9)

Men så er det i hvert fald weekend og den har jeg tænkt mig at fejre. Jeg er alene hjemme og skal bare ligge under dynen og spise lidt chokolade og se fjerner. Nej, nej! Sådan skal det ikke gå – og her må du jo huske på, at det er uge 40, vi snakker om. Den er ikke sådan lige at komme udenom! For bedst som jeg har spist mine lækre fiskedeller og skal til at putte under dynen opdager jeg til min store skræk en kæmpe gul plamage i mit ene øje! Adr! Og ØV! (Nr. 10). Piller den væmmelige klat ud og ringer til min mor (som er sygeplejerske!). Efter en kort snak med hende ringer jeg til vagtlægen, som konstaterer at jeg har fået øjenbetændelse i det venstre øje! Jeg bliver herefter sendt hen på Sønderbro Døgnapotek for at hente øjendråber. Inden jeg når derhen, når jeg dog at smitte mit raske højre øje, så jeg nu har 2 gule øjne. ØV! (Nr. 11) På apoteket køber jeg lige nogle hexokain med til halsen, som stadig er i uorden.

Og nu sidder jeg her… Med dryppede øjne, sprayet næse og med en sugetablet i munden.

Må jeg godt have lov at sige: LORTEUGE?!

Men misforstå mig nu ikke! Er faktisk (på besynderlig vis) stadig i ret godt humør! For det er jo som sagt i svære tider man finder sine virkelige venner. Og så bliver man jo lige mindet om, at man har en dejlig, dejlig kæreste, der vil synge “Perhaps love” hele natten og ae blidt på hovedet, mens man luller i søvn, en chef, der ikke bliver sur over at man ikke kan komme på arbejde hele 2 dage på en uge, men bare har medlidenhed med en og nogle dejlige venner, der står parat med hønsekødssuppe, hvis det kan hjælpe på ens hals.

Når man bare tænker på det, så er det faktisk ikke helt så slemt at have opnået hele 11 ØV!’er fredag aften…