En helt fantastisk mandag

Så skete det endelig… Langt om længe er sommerstemningen så småt ved at brede sig i mit sind.

Jeg ved det skyldes sommerferiens komme i morgen kl. 12, men om det også har lidt at gøre med fredagens oplevelse til Fredagsrock koncert i Tivoli er kun en strøtanke. Måske skyldes mit lettede sind at Thomas Buttenschøn og en eller anden meget petit, lyshåret sommerpige sang duet. Det meste af weekenden har jeg i hvert fald lidt svævende rendt rundt og sunget: “Jeg synes, at stjernerne bliver små, når jeg ser i dine øjne…”, mens jeg har genkaldt mig Buttenschøns charmerende væsen. Eller måske skyldes det at jeg sammen med nogle af mine bedste venner fik givet håndtegn til Jokeren, mens jeg skreg: “Jeg fra HAVNEN!” (Hvilket i øvrigt er en usandhed, men hvem tæller?)

Humøret er i hvert fald steget i en ret opadgående kurve, alt imens de 12 sider, der skilte mig og sommerferien blev til 3, 2 og 1. Og nu er jeg færdig! Og på hvilken anden måde skulle jeg dog fejre feriens komme, end at oprette en blog og bare skrive, hvad der faldt mig ind og ikke sidde og kæmpe med spørgsmål som: “Diskuter om de forskellige tilgange er virkelige paradigmeskift eller variationer over det samme paradigme.” Aldrig, aldrig, aldrig mere videnskabsteori (håber jeg!) I så fald er livet heller ikke så hårdt idet jeg er blevet lovet en is på 25 kugler! (Nøøøj!)

Nu vil jeg glæde mig til at det blir en helt fantastisk mandag, hvor jeg har planer om at ligge på plænen og læse skønlitteratur så det basker.

Explore posts in the same categories: Glade dage