Længe leve Amager!

Det er tirsdag aften og jeg sidder og bladrer igennem et af mig hidtil ukendt blad. Bladet hedder KBH og jeg sidder lidt ligegyldigt og kigger på siderne. Pludselig dukker et billede af DR Byen op. Ikke DR Byen med den glinsende sorte overflade og de hvide kurvede kontorbygninger. Nej, jeg snakker her om bagsiden af DR Byen - den bagside jeg fra mit hjem på Grønjorden hver evig eneste dag kan kigge på. (Se billede!!!) drbyen.jpg

Og selvom denne enormt grimme byggeplads til DRs koncerthus netop er så enormt grim, så sidder jeg alligevel og bliver lidt glad indeni. For det er hjem – mit hjem!

Jeg kigger lidt nærmere på bladet og opdager pludselig artiklen “2300 S – Lorteø eller bohemeparadis?” Min interesse er vakt og jeg kigger lidt nærmere på artiklen… :

“Amager er en ø – en lorteø. Amager er Københavns køkkenhave. Amager er en by i byen. Amager er arbejderklassens sidste bastion. Amager er jydernes ghetto.”

Hov, hov, hov!!! Hvad søren er det? Amager er en dejlig ø!!!

Jeg bliver lige lidt forarget indtil jeg får læst videre. Det er mit hjem, min ø og jeg er stolt af den. Heldigvis kommer  artiklens forfattere også selv frem til en konklusion, der i den grad falder mere i min smag:

“Amager er overskuelig. Amager er provinsiel. Amager er hip. Amager er retro. Amager er den nye by i byen. Amager er mødet. Mellem det nye og det gamle. Amager er fremtid. Og Amager er i hvert fald ikke København!”

Men denne min trang til at beskytte ‘min ø’ kommer lidt bag på mig. Jeg er jo indfødt Lollænder (næsten, i hvert fald!) og har kun boet på Amager i sølle 2 år. Og jeg kan hver dag høre om amagerkanere, der bliver myrdet  – eller for dens sags skyld skudt i hovedet, mens de sidder i deres egen lejlighed. Og jeg kan hver dag kigge over på Urbanplanen – ghettoen på den anden side af vejen. Men jeg er glad Amager! For her er plads til os alle. Her er plads til at være københavner, når man har lyst og her er plads til at være provinsbo, hvis man vil. Amager har det hele! Og det er skønt!

Explore posts in the same categories: Finurlige tanker, Ligegyldigheder

5 Comments on “Længe leve Amager!”

  1. Lind Says:

    Hmm, jeg tror tit det er sådan. Jeg er skam også en stolt fynbo (på trods af at jeg ofte mens jeg boede der hadede hele det provinsielle åg vi bar på). Pudsigt nok har jeg det ikke sådan med Herlev. Det skyldes nok at jeg kun sover og spiser her, mens alt andet liv foregår andre steder (læs: på Amager)!

    btw: det er upraktisk at din blog har skiftet navn, for nu skla jeg til at rette min blogroll og alt muligt. :D

  2. Jeppe Says:

    RIGHT ON! Selv i Bornedals “Kærlighed på film” bliver vi hængt ud (citat: “Hallo Amager, er der nogen der trækker vejret?!”). Men om nogle år, når resten af undergrunden af det kunstneriske miljø er flyttet herud pga. billige lokaler, vil ‘overklassen’ sikkert tage på ferniseringer herude og tage ekstra valium over det faktum, at de ikke købte en lejlighed, da det var til at betale sig fra.

  3. Maria Says:

    Jeppe! Hvordan kan det være, at jeg ikke kan se din blog? Nogle forslag?

  4. Lind Says:

    Ja, det er der en meget god forklaring på Maria. Han har nemlig skrevet en forkert url! Prøv i stedet http://www.skiftinget.blogspot.com.. Men vær advaret om, at den ikke er opdateret de seneste måneder! :D

  5. Donald Says:

    Jeg ledte efter et billede af DR-bygningerne og faldt over din beskrivelse af stedet og læsningen af avisen – morsomt som du kommer op på dupperne, når din Ø bliver angrebet, det kan jeg godt lide.
    Jeg har boet på Grønjordskolleget med det første hold i 1969. Det var nyt, det var lidt småt, men det var pænt. Det er nogle år siden, at jeg har været forbi, men dog indenfor de seneste år med Metro, bilveje gennem fælleden og så videre. Det er et faktisk et smukt sted, som jeg håber bliver bedre med årene.
    Med en god cykel kan man på 30 min. komme fra det sydlige Vesterbro til fælleden på cykelstier, og det er nok også en ting, man skal benytte sig af, så ofte som man har tid. Det er som om naturen er blevet mere “voksen” end dengang i 60′erne, da det stadig bar præg af at være nyt opfyldt land.


Comment: